Skovbunden
Det var sidst på eftermiddagen da jeg tog i skoven for at finde de store hjorte i deres brunst. Vandrede med stille skridt et godt stykke ind gennem nåleskoven. Elsker den stilhed der er i nåleskovene, med et tykt lag lækker grøn mos og duftene fra nåletræerne der fylder kroppen ved ethvert åndedrag. Da vekslerne kom hyppigere fandt jeg mig et lille sted ved et træ med god overblik. Her lå jeg og ventede og ventede. Da himlen åbnede sig og lukkede noget lys ind stod svampen som var det den der ventede på mig og på at blive foreviget inden den ender på panden, med en masse andet godt fra skovens gavmilde kammer.