Ude ved lysningen
På tur i skoven sad jeg mellem nåleteæerne og kiggede ud over lysningen. En hare hoppede rundt og fuglene er i fuldt forårshumør og kan høres over det hele. Denne kom langsomt frem, uforstyrret og tyggede sin vej gennem græsset. Klik , klik og klik. Lyden fra spejlet er ekstra højt i denne ellers så stille skov hvor kun fuglene høres.
Den løftede hovedet, kiggede ind mod kameraet og gik sin vej videre gennem græsset.
Syntes at have oplevet det alt for ofte at min tilstedeværelse bliver afsløret af lyden fra kameraet. Det er vidst endelig på tide til en opgradering til noget spejlløst