Hvornår skal man bruge JPEG, GIF eller PNG?

by Dan Thøisen

Skrevet for for 8 år siden

Når man arbejder med billeder, og der eksisterer forskellige typer af formater, kan der nemt opstå tvivl om hvilket format man skal bruge til hvilke formål og situationer.

Vi vil prøve at belyse dette problem en smule, og give lidt information om de tre gængse filtyper til billede og nogle klare regler om hvornår man bruger det ene frem for det andet, og hvorfor.

 

Filformater

Et filformat er ikke bare et "efternavn" på en fil, som for eksempel MitBedsteBillede.jpg eller MinStoreBog.pdf, men kun en nem måde at genkende filerne på. Sådan et efternavn kan afkodes af mennesker, og derved nemmere at forstå hvilket format denne fil er, ligeledes er det nemmere for din computer af finde det rette program til at åbne filen.

Med andre ord, man ændrer ikke filen ved at kalde MitBedsteBillede.jpg for MitBedsteBillede.pdf - indholdet er stadig det samme, og kan stadig forstås af et program som allerede kan åbne .jpg filer.

 

 Hvad er forskellen så?

Indholdet af filen - er det korte svar.
Generelt for filer, kan de indeholde alverdens ting - og have været gennemgået en del processer så som komprimering, hvilket er lidt ude af scope for dette blog indlæg.

 

JPEG - Joint Photographic Experts Group [jay-peg]

Det mest brugte format i kameraer i dag hedder JPEG eller JPG, og ved brugen af denne får man en hel del fordele.

JPEGs første version blev udviklet tilbage i 1986 og var et format som var tiltænkt at kunne komprimere billeder med meget lidt tab.
Siden 1986 er der sket en del med JPEG formatet, og i dag kan man komprimere billeder med 60%-75% (og kaldes en 'lossy compression', altså man taber lidt data ved at bruge JPEG)

 

Kvalitet 100%Kvalitet 50%Kvalitet 30%Kvalitet 10%

 Billederne her, som er skudt af Leif Thøisen og er et billede af Hamborg Rådhus, kan man tydelig se at forskellige komprimeringer forringer kvaliteten af billeder gevaldigt. Billede 1 er med 100%, derefter 50%, 30% og så 10% i kvaliteten. Altså jo lavere kvalitet jo højere komprimering og derved også mindre størrelse billeder. (Hent gerne billederne ned og se deres faktuelle størrelse, da EXIF er fjernet på alle under 100%, vil dette ingen forskel gøre)

 

JPEG bliver brugt når en lille filstørrelse er vigtigere end kvaliteten, altså enten ved visning på hjemmesider, afsendelse i e-mails eller lignende. De udnytter at det menneskelige øje ikke kan se farve detaljer så godt som det ser mørke og lyse detaljer, og derfor oftre lidt farve detaljer for at mindske filstørrelsen.

JPEG kan bruges på rigtig mange platforme, så som Windows, Mac og Linux, såvel som mange browsere, Firefox, Chrome, Internet Explorer osv.

 

GIF - Graphics Interchange Format

GIF blev udviklet tilbage i 1987 og var tiltænkt at man skulle kunne sende billeder hurtigt over en langsom netværksforbindelse

Kan vise lavere kvalitet og indlæse en bedre kvalitet bagefter - altså ved gif kan man bruge teknikken interlacing og progressive loading. Det betyder at selve indlæsningen af gif billedet, kan starte ved at indlæse "halv-delen" af billedet, og så progressivt indlæse resten - det forøger hastigheden på indlæsningen.

Komprimeringen af gif bruger 'dithering' som betyder at to pixel med samme farve, bliver kombineret til en og derved reducerer antallet af farver, og derved igen reducerer størrelsen.

GIF kan animeres og de er ofte de små billeder fra clip-art man ser som kan bevæge sig.

GIF tillader at man bruger en gennemsigtig farve, som er smart da et billede skal være en firkant, og hvis ens billede ikke passer til en firkant vil man få en solid farve på stedet som billedet ikke fylder ud.

 

PNG - Portable Network Graphics

PNG er udviklet tilbage i midten af 1990, og blev udvilket da GIF kom med et patent, så udviklerne kom med deres egen variant som er en kombination af JPEG og GIF.

PNG har en komplet 'lossless' kompression, ergo er der ingen data tab ved at komprimere med PNG.

PNG har to forskellige formater, det ene hedder PNG-8 og det andet hedder PNG-24 og tallet antyder antallet af bit farver. Så PNG-8 er et 8-bits farve billede, hvor PNG-24 er et 24-bits farve billede.

PNG-8 er meget ens som GIF, og kan indeholde 256 forskellige farver og én gennemsigtig farve, dog er PNG-8 mindre end GIF.

PNG-24 kan indeholde over 16 millioner farver, og har en 'lossless' kompression som betyder at den er større end JPEG.

 

Jeg har snakket om den her "gennemsigtige farve" som man kalder Alpha Channel. PNG har muligheden for at grandvist gå fra en farve til mindre og mindre blive gennemsigtig, ved at justere alpha channel.

PNG bliver ofte brugt til hjemmeside billeder og logoer som kræver at noget på billedet er gennemsigtig, og billeder fra kameraer hvor strørrelsen på billedet ikke er et problem.

 

 

Hvad skal jeg så bruge?

Med den baggrundsviden som er skrevet ovenfor, så burde du nu kunne træffe et valg om hvilket format du mener er bedst. Jeg lister lige nogle gængse brugsgrunde.

 

JPEG

  • Stilbilleder
  • Fotografier
  • Mange farver
  • Skygger mellem lys og mørk

GIF

  • Animationer

PNG

  • Web billeder (PNG-8)
  • Logoer som indeholder gennemsigtighed eller en overgang mellem billede og gennemsigtig
  • Billeder som er ved at blive redigeret (PNG-24)
  • Komplekse billeder som fotografier, hvis filstørrelse ikke gør noget (PNG-24)

 

Husk at hvis du har valgt at bruge JPEG direkte fra kameraet, så vinder du ingen kvalitet ved at gemme filen som et PNG billede. Komprimeringen er allerede sket i kameraet, og dataen er derfor tabt.

Hvis du er hardcore fotograf og skyder alle dine billeder i RAW (hvilket er en helt anden snak) så ved du også hvor vigtig det er at altid beholde originalerne (altså RAW filerne) og redigere filerne og gemme som som enten JPEG, GIF eller PNG.

 

Nu ved du i hvert fald lidt om de 3 forskellige gængse typer man bruger, og hvad de hver især kan tilbyde og deres ulemper.

Framia siden accepterer alle tre formater, men bliver dog skaleret mindre til visning på hjemmesiden, da ellers det ville tage meget lang tid at indlæse en side for en besøgende.

 

Skriv en kommentar:

Søg indlæg

Seneste indlæg

Hvordan bliver jeg en dygtigere fotograf?

Der er mange måder at blive en bedre fotograf på, men nogle af de vigtigste ting at fokusere på er:

  1. Øv dig regelmæssigt: Som med alt andet, kræver det øvelse at blive god til noget. Prøv at tage billeder hver dag, eller i det mindste så ofte som muligt, for at få mest mulig erfaring og forbedre dine færdigheder.

  2. Lær grundlæggende kompositionsteori: God komposition er en af de vigtigste faktorer i god fotografi. Lær om elementer som linjer, former, perspektiv og balance for at forstå, hvordan man arrangerer et motiv for at skabe et interessant og indholdsrigt billede.

  3. Forstå dit kamera: Det er vigtigt at forstå alle de forskellige indstillinger og funktioner på dit kamera, så du kan tage fuldt udbytte af det. Læs kameraets manual og øv dig med at justere forskellige indstillinger for at få en forståelse for, hvordan de påvirker dit billede.

  4. Lær om belysning: Belysning er en af de vigtigste faktorer i fotografi, og det kan være svært at få rigtigt. Lær om de forskellige typer af belysning, såsom naturligt lys, kunstigt lys og flash, og hvordan de påvirker dit billede.

  5. Analyserer andre fotografers arbejde: Se på andre fotografers arbejde for at få inspiration og lære af deres erfaringer. Analysere hvad der gør et billede godt, og hvad der kan gøres bedre.

  6. Eksperimenter med forskellige genrer og teknikker: Prøv at tage billeder i forskellige genrer, såsom landskab, portrætter, street photography osv. Eksperimenter med forskellige teknikker, såsom lange eksponeringer, panoramaer og macro-fotografering, for at udvide dine færdigheder og finde din egen stil.

  7. Tilmeld dig et fotokursus eller arbejd med en erfaren fotograf: At tage et kursus eller arbejde med en erfaren fotograf kan give dig værdifuld viden og feedback, som kan hjælpe dig med at forbedre dine færdigheder.

Husk at være tålmodig med dig selv, fotografi er et konstant lærende fag.

Farvelæg sort hvide billeder - Komplet guide til at få sort hvide billeder til at få lidt farve

Du har sikkert, som så mange andre, gamle sort hvide billeder i skuffen eller skabet som godt kunne bruge en kærlig hånd med lidt farve.

Har du tænkt, hvordan farvelægger man S/H billeder?

Det er for det meste muligt i dit favorit billederedigeringsprogram så som Photoshop eller Gimp, men det kan godt være en lang og besværlig process at få farvelagt billeder i de ovennævnte programmer.

 

Er der ikke en nem måde at farvelægge S/H billeder?

Jo det er der, jeg ved ikke om det er den nemmeste måde, men helt sikkert nemmere end at skulle tegne og male i Photoshop.

Jeg bruger selv en hjemmeside der hedder https://www.colorizephoto.com hvor du kan uploade dit S/H billede, og uploade nogle reference billeder med de farver du ønsker dit S/H billede skal have.

Et eksempel kunne være dette billede:

Inde på colorizephoto.com ser du denne skærm:

Her i topmenuen vælger du: Open, og vælger derefter det billede du ønsker skal farvelagt.

Derefter ude til højre kan du åbne et reference billede.

Jeg fandt et tilfældigt IKEA billede af en bænk der havde den farve jeg ønskede:

Nu kan du markere på den farvede bænk hvilket område du ønsker farve fra, og begynde at farvelægge på dit S/H billede.

Efter 2 minutters farvelægning ser den ene stol således ud:

Det tager selvfølgelig længere tid, jo flere detaljer der er på billedet - og nu har jeg ikke just valgt det simpleste billede til denne demo.

 

 

Billede lånt fra Pattern photo created by freestockcenter - www.freepik.com

Hvad er HDR [High Dynamic Range] og hvordan laver jeg det?

HDR, eller High Dynamic Range, er en teknik, der giver mulighed for at tage billeder med et større dynamisk område end traditionelle billeder. Det betyder, at man kan fange både de lyse og mørke områder i et motiv på en gang, uden at nogle af dem bliver for lyse eller for mørke.

For at tage et HDR-billede tager man typisk flere billeder af samme motiv med forskellige eksponeringer, og så samler man dem i et softwareprogram, der kombinerer dem til et enkelt billede med et større dynamisk område. Det kan give et mere realistisk billede, hvor både skyerne og solen kan ses på samme tid, eller hvor detaljerne i skyggerne stadig er synlige.

HDR-billeder kan også bruges kreativt, ved at skubbe kontrasten og farverne til det ekstreme for at skabe en dramatisk effekt.

HDR-teknologi kan også findes i moderne smartphones, hvor kameraet automatisk tager flere billeder med forskellige eksponeringer, og så samler dem til et enkelt HDR-billede. Det betyder, at det er blevet nemmere end nogensinde før at fange detaljerne i både lyse og mørke områder i et motiv.

Det er værd at bemærke, at HDR ikke altid er den bedste løsning, da det kan resultere i kunstige eller over-behandlede billeder, så det er altid vigtigt at vælge den rigtige metode for det rigtige motiv.

Så i alt, HDR er en nyttig teknik for at fange et større dynamisk område i et billede, og kan bruges både realistisk og kreativt. Det er nemmere end nogensinde før at tage HDR-billeder takket være avancerede kameraer i smartphones. Men det er vigtigt at vælge den rigtige metode for det rigtige motiv, for at undgå kunstige eller over-behandlede billeder.